Igennem mange år har myndighederne i New York, uden at gøre det store ud af det, deaktiveret de fleste af de kontrolknapper, som førhen regulerede trafiklysene i byens fodgængerovergange. De besluttede, at computerstyrede timere næsten altid fungerede bedre. I 2004 var færre end 750 af de i alt 3250 kontrolknapper stadig i funktion. Bystyret fjernede dog ikke de deaktiverede knapper, og lokkede dermed utallige fingre til at trykke forgæves.
I begyndelsen overlevede knapperne på grund af omkostningerne ved at fjerne dem. Men det viser sig, at selv de ikke-funktionelle knapper tjener et formål. Tal Oron-Gilad, fra Ben-Gurion Universitetet i Negev, Israel, forklarer, at fodgængere, der trykker på en knap, er mindre tilbøjelige til at krydse vejen, før den grønne mand vises. Efter at have forsket i adfærd ved vejkryds har hun bemærket, at folk har nemmere ved at adlyde et system, som foregiver at respondere på deres input.
På denne måde kan ikke-funktionelle knapper give en placeboeffekt, fordi folk får indtryk af, at de har kontrol over de systemer, de anvender, forklarer Eytan Adar, som er ekspert i interaktioner mellem menneske og computer ved University of Michigan, Ann Arbor. Dr. Adar har lagt mærke til, at hans studerende oftest designer software med en klikbar ”gem”-knap, som ikke har anden funktion end at berolige de brugere, som ikke er klar over, at deres indtastninger alligevel gemmes automatisk. Han beder os tænke på det, som en slags godgørende bedrag, som modtræk den kulde, der naturligt hersker i maskinernes verden.
Det er ét synspunkt, men placeboknapper kan også have en skyggeside, i hvert fald når det handler om vejkryds. Ralf Risser, leder af FACTUM, et institut i Wien, hvor man undersøger de psykologiske faktorer i trafiksystemer, anslår, at fodgængernes viden om knappernes eksistens, og deraf følgende vrede over bedraget, nu opvejer fordelene.